Interview med Hania Gjerløv-Sørensen, der starter hos De Mobile 1. juni 2008
For den 35 årlige Hania Gjerløv-Sørensen blev mødet med jobcenter KBH starten på et helt nyt liv. Hun havde altid drømt om at blive frisør, men havde fået at vide af diverse offentlige instanser, at den drøm var umulig at opfylde. Men det ville hverken hun eller jobcentrets leder høre tale om - og i dag er hun uddannet frisør og parat til udfolde evnerne i de hørendes verden. I mange år har Hania Gjerløv-Sørensen haft en drøm. En drøm om enten at bliver frisør eller kosmetolog. Hun vidste godt, at det var en umulig drøm - eller i hvert fald en næste umulig drøm, fordi hun har været døv fra fødslen af. Og det sætter visse begrænsninger i forhold til at tage uddannelsen og efterfølgende arbejde som frisør. Men hun har hele tiden selv troet på, at hun kunne gennemføre uddannelsen, hvis bare hun fik muligheden for at bevise det. Og den mulighed dukkede op, da hun kom i kontakt med projektleder Jens Koldbech fra Jobcenter KBH.
"Inden jeg kom i kontakt med Jens, havde jeg selv skrevet en masse ansøgninger til saloner om en læreplads, men jeg fik aldrig noget svar. Folk troede garanteret, at jeg er dum, fordi jeg er døv. Det var en meget frustrerende periode, fordi jeg brændte så meget for at få lov til at tage denne uddannelse. Jeg har nemlig altid gerne ville arbejde med mennesker", siger Hania Gjerløv-Sørensen og tilføjer:
"Det var først, da jeg kom på kursus på jobcenter KBH, at der for alvor begynder at ske noget. Jens foreslog, at jeg skulle besøge salonerne. Og jeg skulle lægge et billede ved mine skriftlige ansøgninger, så folk kunne danne sig et lille indtryk af, hvem jeg er, og hvordan jeg ser ud. Og det hjalp på den måde, at jeg begyndte at få svar tilbage. Det var dejligt, for det var med til at styrke min selvtillid, selv om det i første omgang ikke gav nogen læreplads".
Men den kom kort tid efter...FIK LÆRLINGEKONTRAKT OG SVENDEBREV
Det, der blev afgørende for, at Hania fik en læreplads,var, at Jens Koldbech i første omgang skaffede hende en praktikplads ved at tage personlig kontakt til en række salonejere for at høre, om de ikke ville tage hende i praktik. Det lykkedes, og efter bare 14 dages praktik tilbød ejeren hende en lærlingekontrakt. "Det var en store dag i mit liv, for nu var første skridt i retningen af at opfylde min livsdrøm taget. Men næste skridt var, at jeg skulle gennemføre uddannelsen. Jeg har kun være i Danmark siden 1987, så jeg var meget spændt på, om jeg kunne klare den teoretiske del af uddannelsen", siger Hania. I den forbindelse tog Jens K. kontakt til lederen af frisørskolen for at forhøre sig om mulighederne for at have en døv elev. Det viste sig, at de tidligere har haft døve elever, men har ikke haft særlige gode erfaringer med dem, fordi de droppede ud af uddannelsen. Men på grund af projektlederens overtalelsesevner og Hanias store engagement lykkedes det dem i fællesskab at overbevise lederen om, at hun skulle have chance.
HÅRDT ARBEJDE
Hania lægger ikke skjul på, at det har være hårdt arbejde at tage uddannelsen. Ikke mindst havde hun svært ved at klare den teoretiske del af uddannelse. Men med tolkebistand og hårdt arbejde derhjemme lykkedes det hende at bestå alle eksamenerne. Til gengælde har hun ikke oplevet det som noget problem i forhold tilkunderne og det daglige arbejde, at hun er døv. "Jeg har stort set udelukkende mødt flinke og forstående kunder. Mange af kunderne bliver meget forbavsede, når de finder ud af, at jeg er døv. Men det handler om at kommunikere på andre måder, og så bruger jeg meget at mundaflæse, for at jeg på den måde kan kommunikere med dem", siger hun og fortsætter:"Vi fik også installeret diverse hjælpemidler, så jeg kunne registrere, når der kom kunder ind i butikken, eller når telefonen ringede. Men nogle gange kunne min chef godt glemme, at jeg er døv, og så snakkede hun bare til mig uden at lægge mærke til, at jeg ikke kunne høre hende. Men det grinede vi bare af".
Det at den nybagte frisør har gennemført uddannelse på trods at sin hørehandicap bliver stillet endnu mere i relief af, at hun er gift og mor til tre drenge, da hun startede på uddannelsesforløbet i januar 2000.
"Jo. Der var nok at se til i den periode, men selv om det til tider var meget hårdt for os alle, så er jeg utrolig glad for, at det lykkedes mig at gennemføre uddannelse. Men det skyldes også, at min mand hele tiden har bakket mig op i, at det var det, jeg skulle. Uden hans ubetingede støtte var det aldrig gået", fastslår hun.